Perspektiver på forskningens mulighed for at bidrage til kvalificering af teacher agency: En empirisk analyse fra et projekt i samarbejde mellem erhvervsskoler og en professionshøjskole som forskningsinstitution: [Perspectives on how research can contribute to qualification of teacher agency: An empirical analysis base on cooperation between vocational colleges and a university college as a research institution]

Henriette Duch; Rune Thostrup

doi:10.3384/njvet.2242-458X.24143138

Authors

Henriette Duch VIA University College, Denmark https://orcid.org/0000-0003-2369-4626
Rune Thostrup VIA university college, Denmark

DOI:

https://doi.org/10.3384/njvet.2242-458X.24143138

Keywords:

vocational teacher education, creativity, multimodality, digital competence, aesthetic learning processes

Abstract

This article presents perspectives on how research can contribute to the development of teachers’ practice. The result shows the benefits of cooperation between colleges and university colleges based on analysis that are inspired by the notion teacher agency. Teacher agency as a theoretical approach can explain teachers’ different perspectives and initiatives. The notion draws on the impact of teachers’ past, their projective ideas, and the content for their agency such as culture, structures, and material conditions. The notion can help to point out some suggestions for further development. Such development is needed because teachers and pupils experience an increased acceleration that leads to a decrease of well-being. Research can address this decrease and strive to suggest novel solutions.

The results are based on action research from a project initiated and developed in cooperation between three vocational colleges and a university college. The metho-dology used is observations, logbooks, and resumes from meetings.

References

Aarkrog, V. (2020). The standing and status of vocational education and training in Denmark. Journal of Vocational Education and Training, 72(2), 170–188. https://doi.org/10.1080/13636820.2020.1717586

Andersen, A. S. H., Ladenburg, J. & Dyssegaard, P. S. (2020). Danskernes mentale sundhed: Udvikling, baggrund og konsekvenser. Rockwool Fonden. https://bedrepsykiatri.dk/wp-content/uploads/2020/12/RFF_Danskernes-mentale-sundhed-2020.pdf

Bakken, A. (2018). Ungdata: Nasjonale resultater 2018. NOVA, OsloMet.

Boolsen, M. W. & Weissert, N. (Red.). (2020). Evaluering i udvikling: Bevægelser i teori, metoder og praksis. Hans Reitzels Forlag.

Borgnakke, K. (2004). Et analytisk blik på senmodernitetens gymnasium. I K. Borgnakke & E. Damberg (Red.), Et analytisk blik på senmodernitetens gymnasium (s. 223–258). Syddansk Universitet. http://www.ifpr.sdu.dk/

Borgnakke, K. (2013). Etnografiske metoder i uddannelsesforskningen: Mellem klassiske traditioner og senmoderne udfordringer. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Borgnakke, K. (2017). Meta-ethnography and systematic reviews: Linked to the evidence movement and caught in a dilemma. Ethnography and Education, 12(2), 194–210. https://doi.org/10.1080/17457823.2016.1253027

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd. (2023). Praksis ind i forskning – forskning ud i praksis: Ti år med forskning ved professionshøjskoler og erhvervsakademier. https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/danmarks-forsknings-og-innovationspolitiske-rad/projekter/praksis-ind-i-forskning-forskning-ud-i-praksis-ti-ar-med-forskning-og-udvikling-pa-professionshojskoler-og-erhvervsakademier

DEA [Tænketanken DEA]. (2022). Læringer fra indsatser rettet mod erhvervsuddannelserne. https://www.datocms-assets.com/22590/1667894513-laeringer-fra-indsatser-rettet-mod-erhvervsuddannelserne.pdf

Denzin, N. K. (2020). Hvad er kritisk kvalitativ forskning? I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder (7. udgave) (s. 719–734). Hans Reitzels Forlag.

Duch, H. (2016). Professionel identitetsudvikling gennem uddannelse til erhvervsskolelærer i en empirisk undersøgelse på en diplomuddannelse. Nordic Journal of Vocational Education and Training, 6(1), 14–31. https://doi.org/10.3384/njvet.2242-458X.166114

Duch, H. (2017). Uddannelse til erhvervsskolelærer: En diplomuddannelse i et spændingsfelt mellem erhvervsrettet efteruddannelse, voksenuddannelse og professionsrettet videreuddannelse. Aalborg Universitetsforlag. https://doi.org/10.5278/vbn.phd.hum.00084

Duch, H., (2023). Fra verdensmål til undervisning på erhvervsuddannelser. CEPRA-striben, (32), 34–47. https://doi.org/10.17896/UCN.cepra.n23.508

Duch, H., & Thostrup, R. (2023). Social inklusion og mindre ulighed: Didaktiske overvejelser. Danske professionshøjskoler. https://www.ucviden.dk/da/publications/social-inklusion-og-mindre-ulighed-didaktiske-overvejelser

Duus, G., Husted, M., Kildedal, K., Laursen, E. & Tofteng, D. (Red.). (2012). Aktionsforskning: En grundbog. Samfundslitteratur.

Earley, M. A. (2014). A synthesis of the literature on research methods education. Teaching in Higher Education, 19(3), 242–253. https://doi.org/10.1080/13562517.2013.860105

Flyvbjerg, B. (2020). Fem misforståelser om casestudiet. I S. Brinkmann & L. Tanggaard Red.), Kvalitative metoder (7. udgave) (s. 621–656). Hans Reitzels Forlag.

Glosvik Ø. (2017). Kapittel 13: Eit translasjonsteoretisk perspektiv på kunnskaps-leiing i skular. I J. R. Andersen, E. Bjørhusdal, J. G. Nesse & T. Årethun (Red.), Immateriell kapital (s. 240–257). Universitetsforlaget. https://doi.org/10.18261/9788215028163-2017-13

Görlich, A., Pless, M., Katznelson, N. & Graversen, L. (2019). Ny udsathed i ungdomslivet. Hans Reitzels Forlag.

Hansen, L. A., Pedersen, B. S. & Harrits, G. S. (2019). Vidensnotat: Præstations-kultur, feedback og mindset. VIA University College.

Hildebrandt, S. (2023). Forord. I L. Hersted & S. Frimann (Red.), Resonans i organisationer (s. 11–12). Samfundslitteratur.

Hornskov, S. B., Larsen, V. & Schrøder, V. (2018). Om konstruktion af problemer og forskningsobjekter i professionsrettet forskning. I H. Christensen, O. Eikland, E. B. Hellne-Halvorsen & I. M. Lindboe (Red.), Vitenskapelighet og kunnskapsforståelse i profesjonene (s. 98–114). Universitetsforlaget.

Kahn, P. (2015). Critical perspectives on methodology in pedagogic research. Teaching in Higher Education, 20(4), 442–454. https://doi.org/10.1080/13562517.2015.1023286

Katznelson, N., Pless, M., Görlich, A., Graversen, L. & Sørensen, N. B. (2021). Ny udsathed: Nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel. Nordisk Tidsskrift for Ungdomsforskning, 2(2), 83–103. https://doi.org/10.18261/issn.2535-8162-2021-02-01

Katznelson, N., Pless, M. & Görlich, A. (2022). Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering: Om ny udsathed i ungdomslivet. Aalborg Universitetsforlag.

Kristensen, J. E. (2020). Samtidsdiagnostik og tendensanalyse i professions-forskningen. Tidsskrift for Professionsstudier, (30), 6–15. https://tidsskrift.dk/tipro/article/view/119273

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk (2. udgave). Hans Reitzels Forlag.

Köpsén, S. (2014). How vocational teachers describe their vocational teacher identity. Journal of Vocational Education & Training, 66(2), 194–211. https://doi.org/10.1080/13636820.2014.894554

Launsø, L., Rieper, O. & Olsen, L. (2017). Forskning om og med mennesker (7. udgave). Munksgaard.

Larsen, L., Weber, S. S. & Wulf-Andersen, T. (2020). Asynkronitet og sortering i et accelereret uddannelsessystem. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, (1), 35–49.

Lesager, J. (2023 15. juni). Sort skærm. Weekendeavisen

Låftman, S. B., Almquist, Y. B. & Östberg, V. (2013). Students’ accounts of school-performance stress: A qualitative analysis of a high-achieving setting in Stockholm. Journal of Youth Studies, 16(7), 932–949. https://doi.org/10.1080/13676261.2013.780126

Madsen, O. J. (2018). Generasjon prestasjon: Hva er det som feiler oss? Universitetsforlaget.

McLeod, J. (2009). Youth studies, comparative inquiry, and the local/global problematic. The Review of Education, Pedagogy, and Cultural Studies, 31, 270–292. https://doi.org/ 10.1080/10714410903132840

Mik-Meyer, N. & Villadsen K. (2007). Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Hans Reitzels forlag.

Nielsen, S. B. & Nielsen, K. A. (2015). Aktionsforskning. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder (2. udgave) (s. 113–135). Hans Reitzels Forlag.

Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Hestbæk, A. D., Lausten, M. & Rayce, S. B. (2018). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2018. VIVE. https://www.vive.dk/media/pure/10762/2240313

Petersson, K., Popkewitz, T. S., Olsson, U. & Krejsler, J. B. (2014). Guest editors’ introduction: Engaging in Foucault’s governmentality and styles of reasoning – a short summary (Editorial: Governmentality II). European Education, 45(4), 4–6. https://doi.org/10.2753/EUE1056-4934450401

Priestley, M., Biesta, G. J. J. & Robinson, S. (2015a). Teacher agency: An ecological approach. Bloomsbury Academic, an imprint of Bloomsbury Publishing, Plc.

Priestley, M., Biesta, G. J. J. & Robinson, S. (2015b). Teacher agency: What is it and why does it matter. I R. Kneyber & J. Evers (Red.), Flip the system: Changing education from the bottom up (s. 134–148). Routledge.

Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse og acceleration. Hans Reitzels Forlag.

Rosa, H. (2022). Best account: Udkast til en systematisk teori om det moderne samfund. I A. Reckwitz & H. Rosa (Red.), Senmoderniteten i krise (s. 145–232). Hans Reitzels Forlag.

Røvik, K. A. (2007). Trender og translasjoner: Ideer som former det 21. århundrets organisasjon. Universitetsforlaget.

Sarauw, L. L. & Madsen, S. R. (2016). Studerende i en fremdriftstid: Prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen. DPU, Aarhus Universitet.

Skaalvik, E. M. & Federici, J. L. (2015). Prestasjonspresset i skolen. Bedre Skole, 3, 11–15.

Sundhedsstyrelsen. (2018). Danskernes sundhed: Den Nationale Sundhedsprofil 2017. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Den-Nationale-Sundhedsprofil-2017.ashx?la=da&hash=421C482AEDC718D3B4846FC5E2B0EED2725AF517

Svensson, L. & Doumas, K. (2013). Contextual and analytic qualities of research methods exemplified in research on teaching. Qualitative Inquiry, 19(6), 441–450. https://doi.org/10.1177/1077800413482097

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2023). Kortlægning om forskning på erhvervsuddannelser. https://ufm.dk/publikationer/2023/kortlaegning-om-forskning-i-erhvervsuddannelser