Forhindringer for samarbejde om pædagogisk udvikling mellem skoleledere og lærere: Belyst gennem et aktionsforskningsprojekt i erhvervsuddannelserne: [Obstacles to collaboration on educational development between school leaders and teachers: Seen through an action research project on vocational education and training]

Henrik Hersom; Dorrit Sørensen

doi:10.3384/njvet.2242-458X.1992132

Authors

Henrik Hersom Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole
Dorrit Sørensen

DOI:

https://doi.org/10.3384/njvet.2242-458X.1992132

Keywords:

Development work, VET, action research, pedagogical experiments, pragmatism, collaboration, management and teachers

Abstract

The article is based on analysis from an action research project carried out on four vocational schools in Denmark. The project has been launched to find possible solutions to a recognisable problem that educational development projects do not have sufficient visible contagion on existing school practices. The initiators of the project have the assumption that collaboration between school leaders and teachers on the development of educational practice can be a way to strengthen an organisational framework towards a collective approach to development and thus support the transition from development to new practice. The results of our analysis point three overarching conditions that create obstacles for collaboration between school leaders and teachers and thereby for educational development work in the form of exploratory and experimental work to be translated and incorporated into daily practice. The first factor that creates obstacles is related to political and governance matters. The second factor is the contradiction between development and operation. The third factor is the difference between management rationale in management and teacher work. The analysis shows that different interests and perspectives on what constitutes an educational practice seems to create tension. Such tension can hinder new knowledge and the development of practices that are the very purpose of the action research approach.

References

Andersen J., Bilfeldt, A. & Jensen I. (Red.) (2016). Social eksklusion, læring og forandring. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Argyris, C. & Schön, A. (1996). Organizational Learning II. Sydney: Addison-Wesley Publishing Company.

Bradbury, H. (2015). Introduction: How to situate and define action research. I H. Bradbury (Red.), The Sage handbook of action research (s. 1–9). London: Sage. https://doi.org/10.4135/9781473921290

Brinkmann, S. (2007). Motivation gennem handling og gøremål: Et pragmatisk perspektiv. KvaN, 27(78), 91–101.

Brinkmann, S. & Kvale, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udgave. København:Hans Reitzels Forlag.

Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder: En grundbog (s. 29–52). 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag.

Brunsson, N. (2002). The organization og hypocrisy: Talk, decisions and actions in organizations. Oslo: Fakbokforlaget.

Brydon-Miller, M., Greenwood, D. & Maguire, P. (2003). Why action research?Action Research, 1(1), 9–28. https://doi.org/10.1177/14767503030011002

Canger, T., Hjort-Madsen, P. & Kondrup, S. & Neubert, A. (2016). Redaktionel indledning til tema: Erhvervsuddannelserne mellem politiske ambitioner og praktisk virkelighed. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 2–8.

Dewey, J. (1996). Erfaring og opdragelse. København: Christians Ejlers Forlag.

Dewey, J. (2005). Demokrati og uddannelse (opr. 1916). Århus: Klim, serien Dewey biblioteket.

Dick, B. (2015). Reflections on the SAGE encyclopedia of action research and what it says about action research and its methodologies. Action Research, 13(4), 431–444. https://doi.org/10.1177/1476750315573593

DuFour, R. & Marzano, R.J. (2011). Leaders of learning: How district, school, and classroom leaders improve. Bloomington: Solution Tree Press.

Elkjær, B. (2007). Med pragmatismen som følgesvend. I S. Brinkmann, B. Elkjær & T.A. Rømer (Red.), Dewey i dag: En håndsrækning til læreruddannelsen (s. 35–57). København: Forlaget Unge pædagoger.

Ellström, P.E. (2012). Læring i spændingsfeltet mellem produktionens og udviklingens logik. I K. Illeris (Red.), 49 tekster om læring (s. 467–476). København: Samfundslitteratur.

Frandsen, M.S. (2016). Pragmatisk aktionsforskning: Arven fra Hull House-settlement. I J. Andersen, A. Bilfeldt & I. Jensen (Red.), Social eksklusion, læring og forandring (s. 59–80). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Frandsen, M.S. (2017). Samskabelse som læreproces: En fortælling om et byudviklingslaboratorium og en boligsocial helhedsplan. Roskilde: Roskilde Universitet.

Fullan, M. & Hargreaves, A. (2016). Bringing the profession back in: Call to action. Oxford: OH Learning Forward.

Greve, B. (2009). The A to Z of the welfare state. Changing societies: Welfare and diversity. Oxon: Rowman & Littlefield Education.

Gustavsen, B. (2010). Innovasionssamarbeid mellem bedrifter og forskning: Den norske modellen. Oslo: Gyldendal akademisk.

Hargreaves, A (1994). Changing teachers, changing times. New York: Teachers College Press.

Hargreaves, A. & Braun, H. (2013). Data-driven improvement and accountability. Boston: Boston College.

Hasselstrøm, K. & Jacobsen A, (2014). ”Eksperimenter – det gør ikke noget, hvis det ikke lykkes”. Kandidat speciale. København: Humanistisk fakultet, Københavns Universitet.

Hersom, H. (2011). Pædagogiske potentialer. Ph.d.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

Hersom, H. (2017). Praksislæring i erhvervsuddannelserne.I H. Hersom & P. Koudahl (Red.), Ind i praksis (s. 22–71). København: Forlaget Praxis.

Hjort, K., Kristensen, A. & Barkholt, N.C. (Red.) (2018). Profesjonsetikk, velferdsarbeid for og med mennesker. København: Gyldendal.

Hutters, C. & Sørensen, D. (2013). Den eksperimenterende tilgang: Fra tænkning til konkrete metoder. København: Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden.

Hutters, C., Jensen, M. & Sørensen, D. (2015). Uddannelseseksperimenter: Metode, teori og praksis. En introduktion. København: Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i region Hovedstaden.

Hutters, C. & Sørensen, D. (2015). Eksperimenter som innovationskraft i uddannelsespraksis. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsstudier, 21, 60–71.

Illeris, K. (2013). Transformativ læring og identitet. København: Samfundslitteratur.

Illeris, K. (Red.) (2014). Læring i konkurrencestaten: Kapløb eller bæredygtighed? København: Samfundslitteratur.

Jørgensen, C.H. (2016). Reformen af erhvervsuddannelserne: En gang til, forfra og om igen. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 9–18.

Kolb, D.A. (1984). Experiential learning: Experience as a source of learning of development. Englewood Cliffs: Prentice Hall.

Kompetencesekretariatet. (2015). Kulturudvikling gennem strategisk kompetenceudvikling. Projektbeskrivelse 4. maj 2015. København: Kompetencesekretariatet.

Kondrup, S. & Friche, N. (2016). Forståelser af uddannelses- og undervisningskvalitet i erhvervsuddannelsesreformen. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 19–28.

Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K. (2015). Deltagende observation. København: Hans Reitzels.

Lerborg, L. (2013). Styringsparadigmer i den offentlige sektor. 3. udgave. København: Jurist- og økonomforbundets forlag.

Nielsen, K.A. (2004). Aktionsforskningens videnskabsteori: Forskning som forandring. I L. Fuglsang & P.B. Olsen (Red.), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (s. 517–547). København: Roskilde Universitetsforlag.

Nielsen, K.A. & Nielsen, B.S. (2006). Methodologies in action research: Action research and critical theory. I K.A. Nielsen & L. Svensson (Red.), Action research and interactive research: Beyond practice and theory (s. 63–87). Maastricht: Shaker Publishing.

Nielsen, K.A. & Nielsen, B.S. (2015). Aktionsforskning. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder: En grundbog (s. 113–134). København: Hans Reitzels Forlag.

Persson, S. (2010). Forskningscirkler: En vejledning. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsstudier, 12, 4–16.

Park, P. (2001). Knowledge and participatory research. I P. Reason & H. Bradbury (Red.), Handbook of action research: Participative inquiry and practice (s. 81–90). London: Sage.

Regeringen. (2013a). Lov 409, Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område. København: Regeringen.

Regeringen. (2013b). Finanslovsaftale ”Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti” omhandler øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. København: Regeringen.

Regeringen. (2014). Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. København: Regeringen.

Sahlberg, P. (2011). Developing effective teachers and school leaders: The case of Finland. I L. Darling-Hammond & R. Rothman (Red.), Teacher and leader effectiveness in high-performing education systems (s. 13–22). Washington, DC: Alliance for Excellent Education & Stanford, CA: Stanford Center for Opportunity Policy in Education.

Stoll, L., Bolam, R., McMahon, A., Wallace, M. & Thomas, S. (2006). Professional learning communities: A review of the literature. Journal of Educational Change, 7(4), 221–258. https://doi.org/10.1007/s10833-006-0001-8

Sørensen, D. (2019). Professionel dømmekraft: Om at vende indsigter til nye udsigter gennem eksperimenterende lærerpraksis. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 1, 46–56.

Sørensen, O.H., Hasle, P., Hesselholt, R.R. & Herbøl, K. (2012). Nordiske forskningsperspektiver på arbejdsmiljø: Mening, indflydelse og samarbejde. Tema Nord. København: Nordisk ministerråd. https://doi.org/10.6027/TN2012-525

Timperley, H.S. (2018). Styrken ved professionel læring. København: Dafolo.