En historie om en lærlings læring på arbeidsplassen: Læreprosesser mot fagarbeiderkompetanse – fra novise til ekspert

[A story about an apprentice’s learning in the workplace: Learning processes towards skilled worker competence – from novice to expert]

Authors

DOI:

https://doi.org/10.3384/njvet.2242-458X.25152104

Keywords:

workbased learning, in-depth learning, autoethnographic approach, communities of practice, apprenticeship

Abstract

This article deals with some considerations around deep learning, and whether it happens through learning at work. My own learning history in a craft subject is used as a background for the reflections and discussions. The learning history contains learning of details in a craft, and at the same time in the learning process, I also learned how the trade was part of an organisational context. Although the article is limited to a self-perceived learning history, it may be possible to reach a conclusion and contribute to the discussion about learning at work and in-depth learning with a background in empirical evidence. The literature review shows that there is almost no research that deals with in-depth learning related to learning in work/work-based learning. This is an article where my subjective experiences are used to illuminate and discuss deep learning at the workplace. In terms of research, an autoethnographic approach has been used, which in practice means that researcher and informant are the same person.

References

Anderson, L. (2006). Analytic autoethnography. Journal of Contemporary Ethnography, 35(4), 373–395. https://doi.org/10.1177/0891241605280449

Baarts, C. (2010). Autoetnografi. I S. Brinkmann & L. Tangaard (Red.), Kvalitative metoder: En grundbog,153–163. Hans Reitzels forlag.

Biggs, J. (1996). Assessing learning quality: Reconciling institutional, staff and educational demands. Assessment & Evaluation in Higher Education, 21(1), 5–16. https://doi.org/10.1080/0260293960210101

Billett, S. (1998). Understanding workplace learning: Cognitive and sociocultural perspectives. I D. Boud (Red.), Current issues and new agendas in workplace learning (s. 43–59). Centre for Vocational Educational Research.

Charmaz, K. (2014). Constructing grounded theory, introducing qualitative methods series. SAGE Publications.

Clarke, A. E. (2005). Situational analysis: Grounded theory after the postmodern turn. SAGE Publications.

Corbin, J. & Strauss, A. (2015). Basics of qualitative research: Techniques and procedures for developing grounded theory. SAGE Publications.

Bochner, A. P. & Ellis, C. (2016). Evocative autoethnography: Writing lives and telling stories. Routledge.

Dahlback, J., Hansen, K., Haaland, G. & Vagle, I. (2022). Dybdelæring i et yrkesfaglig perspektiv. Skandinavisk tidsskrift for yrker og profesjoner i utvikling, 7(1), 40–61. https://doi.org/10.7577/sjvd.4573

Dreier, O. (1999). Læring som endring av personlig deltakelse i sosiale kontekster. I K. Nielsen & S. Kvale (Red.), Mesterlære: Læring som sosial praksis (s. 70–90). Ad Notam Gyldendal.

Dreyfus, H. & Dreyfus, S. (1991). Intuitiv ekspertise: Den bristende drøm om tænkende maskiner. Munksgaard.

Ellis, C., Adams, T. E. & Bochner, A. P. (2011). Autoethnography: An overview. Forum Qualitative Sozialforschung/Forum: Qualitative Social Research, 12(1), 10–17.

Ellström, P.-E. (2012). Læring i spændingsfeltet mellem produktionens logikk og udviklingens logikk. I K. Illeris (Red.), 49 texter om læring (s. 467–476). Samfundslitteratur.

Engeström, Y. (1987). Learning by expanding: An activity-theoretical approach to developmental research. Orienta-Konsulit.

Engeström, Y. (2012) Ekspansiv læring: På vej mod nyformulering af den virksomhetsteoretiske tilgang. I K. Illeris (Red.), 49 tekster om læring (s. 443–466). Samfunnslitteratur.

Fullan, M., Quinn, J. & McEachen, J. (2018). Dybdelæring. Cappelen Damm Akademisk.

Garmannslund, P. E. & Witsø, H. (2017). Lærings- og arbeidsvaner hos lærlinger. Nordic Journal of Vocational Education and Training, 7(1), 23–41. https://doi.org/10.3384/njvet.2242-458X.177123

Grendestad, N. M. (1990). Å lære er å oppdage. Didakta Norske Forlag.

Heldbjerg, G. (1997). Grøftegraving i metodisk perspektiv. Samfundslitteratur.

Jørgensen, C. H. & Warring N. (2002). Læring på arbeidsplassen. I K. Illeris (Red.), Udspill om læring i arbejdslivet (s. 37–63). Roskilde Universitetsforlag.

Karlsen, A. (2021). Dybdelæring i yrkesopplæringen [Masteroppgave, OsloMet – storbyuniversitetet]. https://oda.oslomet.no/oda-xmlui/bitstream/handle/11250/2770136/karlsenmayp2021.pdf?sequence=1&isAllowed=y

Kolb, D. A. (1984). Experiential learning: Experience as the source of learning and development. Prentice-Hall.

Kolb, D. A. (2012). Erfaringslæring: Processen og det strukturelle grundlag. I K. Illeris (Red.), 49 tekster om læring (s. 283–298). Samfundslitteratur.

Kvale, S. (2004). Praktikens evalueringsformer. I N. Warring, M. Smistrup & U. Eriksen (Red.), Samfundsborger – Medarbejder (s. 251–264). Erhvervsskolenes Forlag.

Kvale, S. (2007). Vurdering i skole – Vurdering i bedrift. Landskonferansen 2007.

Kvale, S. & Nielsen, K. (1999). Mesterlære som aktuell læringsform. I K. Nielsen & S. Kvale (Red.), Mesterlære: Læring som sosial praksis (s. 17–33). Ad Notam Gyldendal.

Landfald, Ø. F. (2016). Dybdelæring: En teoretisk studie av dybdelæringsbegrepet og dets betydning for elever i skolen [Masteroppgave, Universitetet i Oslo].

Lave, J. & Wenger E. (1991). Situated learning: Legitimate peripheral participation. Cambridge University Press.

Lindelöf, S. & Woube, A. (2021). Sida vid sida i Tjejmilen: Analytisk autoetnografi av motionslopp för kvinnor. Kulturella perspektiv: Svensk etnologisk tidsskrift, 30(1), 1–7. https://publicera.kb.se/kp/article/view/1342

Lofthus, A. (2020). ”Dette er det vanskeligste av alt: å være seg sjøl – og synes at det duger”: En autoetnografisk artikkel om avvisning i akademia. Uniped, 43(3), 175–186. https://doi.org/10.18261/issn.1893-8981-2020-03-02

Lensjø, M. (2016). Læring og opplæring i rørleggerfaget: En etnografisk studie av fag- og yrkesopplæringen i opplæringskontor og byggeplass [PhD-avhandling, Roskilde Universitet].

Magnussen, K. & Sylte, A. (2022). Tilrettelegging for dybdelæring og helhetlig yrkeskompetanse i helsefag-arbeiderutdanningen. Skandinavisk tidsskrift for yrker og profesjoner i utvikling, 7(1), 20–39. https://doi.org/10.7577/sjvd.4282

Marton, F. & Säljö, R. (1976). On qualitative differences in learning: I – Outcome and process. British Journal of Educational Psychology 46(1), 4–11. https://doi.org/10.1111/j.2044-8279.1976.tb02980.x

Meld. St. 28 (2015–2016). Fag – Fordypning – Forståelse: En fornyelse av kunnskaps-løftet. Kunnskapsdepartementet. https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/meld.-st.-28-20152016/id2483955/

Meld. St. 16 (2020–2021). Utdanning for omstilling: Økt arbeidslivsrelevans i høyere utdanning. Kunnskapsdepartementet. https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/meld.-st.-16-20202021/id2838171/

Nilsson, L. (1992). Fagdidaktikk i yrkespedagogisk perspektiv. I L. Mjelde & A.-L. Høstmark Tarrou (Red.), Arbeidsdeling i en brytningstid: Yrkespedagogiske utfordringer i skole og arbeidsliv (s. 96–110). Ad Notam Gyldendal.

NOU 2014:7. Elevenes læring i fremtidens skole: Elevenes læring i fremtidens skole. Kunnskapsdepartementet.

NOU 2015:8. Fremtidens skole: Fagfornyelse av fag og kompetanse. Kunnskaps-departementet.

Ohlsson, S. (2011). Deep learning: How the mind overrides experience. Cambridge University Press.

Piaget, J. (1973). Psykologi og pædagogik. Hans Reitzels Forlag.

Porter, M. E. (1992). Konkurransefortrinn. Tano.

Sannerud, R. (2003). Interaktiv forskning: Utfordringer i interaktiv forskning (Småskrift nr. 1/2003). Høyskolen i Akershus.

Sawyer, K. (Red.). (2014). The Cambridge handbook of learning sciences (2. utg.). Cambridge University Press.

Schön, D. A. (1987). Educating the reflective practitioner: Toward a new design for teaching and learning in the professions. Jossey-Bass.

Skjølsvold Burud, H. (2020). Yrkesspesialisering og yrkesvalg: Et aksjonsforsknings-prosjekt om yrkesspesialisering og dybdelæring på helse- og oppvekstfag Vg1 [Masteroppgave, OsloMet – storbyuniversitetet]. https://hdl.handle.net/10642/8868

Utdanningsdirektoratet. (2017). Fagfornyelsen. https://www.udir.no/laring-og-trivsel/lareplanverket/fagfornyelsen/

Utdanningsdirektoratet. (2019). Dybdelæring. https://www.udir.no/laring-ogtrivsel/dybdelaring/

Utdanningsdirektoratet. (2020). Fagfornyelsen. https://www.udir.no/lk20/overordnet-del/?lang=eng

Utdanningsdirektoratet. (2024, 13. februar). Lærlingundersøkelsen 2023: De aller fleste lærlinger trives på arbeidsplassen. https://www.udir.no/tall-og-forskning/statistikk/statistikk-fag-og-yrkesopplaring/analyser/2024/de-aller-fleste-larlinger-trives-pa-arbeidsplassen/

Wenger, E. (1998). Communities of practice: Learning, meaning and identity. Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9780511803932

Østern, T. P., Dahl, T., Strømme, A., Petersen, J. A., Østern, A. L. & Selander, S. (2019). Dybdelæring: En flerfaglig, relasjonell og skapende tilnærming. Universitets-forlaget.

Downloads

Published

2025-05-02

How to Cite

Sannerud, A. R. (2025). En historie om en lærlings læring på arbeidsplassen: Læreprosesser mot fagarbeiderkompetanse – fra novise til ekspert: [A story about an apprentice’s learning in the workplace: Learning processes towards skilled worker competence – from novice to expert]. Nordic Journal of Vocational Education and Training, 15(2), 104–137. https://doi.org/10.3384/njvet.2242-458X.25152104

Issue

Section

Peer-reviewed research articles